PÅ SPORET AF HOTELLETS HISTORIE
I dag råder Hotel Villa Gulle over 22 værelser, fordelt på; 14 dobbeltværelser, 4 enkeltværelser, hotellet har tilknyttet 2 små studios.
Hotel Villa Gulle er som navnet antyder en gammel villa, hvor de ældste dele er opført i 1873. I 1873 købte Skibsmægler Hans Friis fra Odense grunden og byggede en klassicistisk villa på 700 m2 til sig selv og sin familie. I 1920 blev villaen solgt til KFUM, som opførte det der i dag er hotellets festsal. Senere overgik hotellet til drift som Missionshotel, og i 1970’erne blev port-bygningen med i alt 8 værelser tilføjet.
I 1996 købte Gudrun Simonsen Missionshotellet og ændrede navnet til Hotel Villa Gulle. Gudrun Simonsen navngav hotellet på baggrund af at det oprindeligt blev bygget som en villa og tilføjede sit kælenavn ’Gulle’. Gudrun drev hotellet i næsten 25 år, frem til sin død i starten af 2021.
Familien Kongsmark overtog derefter hotellet i november 2021 og efter endt renovering genåbnet hotellet i juni 2022. Renoveringen er udført med tanke for at forandre for at bevare, med respekt for bygningernes og hotellets historie og ikke mindst i Gudrun Simonsens ånd.